Esbjerg Karate Klub
Kampkunst, livsfilosofi og healing

Aikido

Aikido er en dynamisk kampkunst der betyder “vejen til harmoni” og er et selvforsvarssystem med udgangspunkt i traditionel japansk budo (kampkunst). Vi træner den stilart der hedder Shin Shin Toitsu Aikido: Aikido med sind og krop forenet. Formålet med Aikido er at skabe en balanceret person, som er i stand til at håndtere konflikter uden at gribe til vold, og som kan bruge redskaberne fra Aikido-træningen i sin dagligdag. Vi forsøger at kultivere indre ro bl.a. via meditation og åndedrætsøvelser. I selve kampsystemet indgår der øvelser i at neutralisere angreb, låseteknikker, greb, samt faldøvelser. Hovedformålet med Aikido-træningen er at lære at bevare overblikket i en presset konfliktsituation og lære at løse konflikten uden anvendelse af vold og uden at skade angriberen. I træningen indgår også forsvar mod og med (træ-)våben, som Jo (træstav), Bokken (træsværd) og Tanto (trækniv). Yderligere anvender Aikido-udøveren også trævåben til at teste hvordan sindet udvikler sig da bevægelserne i disse øvelser afslører hvor rolig og fokuseret man er. Der indgår også en del træning i at forstå, hvordan sind og krop påvirker hinanden. Vi laver specifikke øvelser for at få krop og sind til arbejde mere koordineret.

Information

Tidspunkt
Onsdag: 19:00-21:00

Alderskrav
Du skal være fyldt 15 år for at deltage i træningen.