Esbjerg Karate Klub
Kampkunst, livsfilosofi og healing

Filosia – Mindfulness, Zen og meditation

De gamle mestre vidste, at der var større sandsynlighed for, at ens destruktive følelser og dårlige vaner slog én ihjel – inden fjenden gjorde det. Derfor er mindfulness, Zen og meditation ikke blot en del af kampkunst – det ER kampkunst.

I Esbjerg Karate Klub arbejder vi til dagligt med kampkunstens principper om tilstedeværelse og sindet.

På holdet Filosia som kan oversættes til “kærlighed til øjeblikket” lærer du at se indad. Gennem øvelser og filosofiske snakke får du mulighed for, at arbejde med dine dårlige vaner/handlemønstre og stille dig selv spørgsmålet “Hvem er jeg?”.

Undervisningen kan bestå af meditation, åndedrætstræning, principper fra Qi Gong og selvfølgelig snakke om alt fra kærlighed og medfølelse til diagnoser som depression, angst og stress.

Filosia er et selvstændigt hold, så der er ingen krav om at du deltager i karatetræningen.

Information

Tidspunkt
2. og 4. mandag i måneden: 19:30-21:00

Alderskrav
Du skal være fyldt 16 år for at deltage.

Tak til vores sponsorer